onsdag den 10. december 2014

En uforudsigelig velsignelse

Så uendelig taknemmelig føler jeg mig lige nu. Tænk sig, at jeg har tid til og mulighed for at udtrykke mig i billeder. For næsten et år siden  - nærmere bestemt den 1. januar 2014 satte jeg mig ved skrivebordet og tegnede en tegning, den første af mange i dette år, som har åbnet nye veje i mit kunstneriske liv: For første gang har jeg solgt mange billeder, lavet en plakat til en offentlig begivenhed, som hang overalt i byen og åbnet to udstillinger med mine billeder!
Jeg har som sagt altid tegnet, men 2014 blev året, hvor der skete noget afgørende med min stil; hvor jeg ligesom fandt en måde, hvorpå mit udtryk kunne forme sig. Sikke en fantastisk rejse - i de første måneder tegnede jeg næsten dagligt - det gør jeg ikke lige nu, men de mange begivenheder motiverer mig fortsat til at sætte mig ved skrivebordet i hvertfald på ugebasis.
Billedet hentyder til et sted i Johannesevangeliet, hvor Jesus taler om Helligånden; om hvordan vi mennesker ikke kan regne ud, hvad den gør. I keltisk spiritualitet er symbolet for Ånden en vildgås.
Jeg tror på Åndens virke - også i mit liv - så uforudsigeligt, men helt igennem fantastisk!


1 kommentar:

  1. Stort tillykke med velsignelsen :-) Dejligt, at du har fået luft under vingerne med dine tegninger.
    Spændende at se, hvor Ånden blæser hen!

    SvarSlet